Målrettet kursus for tosprogede medarbejdere

Hvordan er det at lære dansk, når man kommer fra det store udland? Daniel Lapa fra Rumænien tøver ikke med at svare:

- Det er dron svert.

Altså drøn svært.

Især vokalerne volder problemer, forklarer sproglærer Lilian Jeppesen. Og det er der ikke noget at sige til, når man samtidig tænker på, at et ø ikke kun har én bestemt lyd. Ø'et i dør – sådan en man går ind ad – og dør – sådan noget man gør, når livet slutter – lyder forskelligt.

Daniel Lapa's medkursister giver alle sammen udtryk for, at det danske sprog er svært at danse med. Men alle har en vilje til at blive bedre.

Slår om i engelsk

Tiberiu Batranu, som også kommer fra Rumænien, har været i Danmark i godt otte år.

- Jeg lærte lidt dansk, da jeg gik på landbrugsskole. Jeg lærer også lidt, når jeg er ude at købe ind. Men jeg har stadig svært ved at forstå, hvad folk siger, forklarer han.

Det går bedre med at læse. Tiberiu Batranu har gennem flere år læst Landsbladet. Svineproducent Niels Sørensen fra Ødis har to rumænere med på kurset.

- Som arbejdsgiver burde jeg jo udelukkende snakke dansk til mine ansatte. Så ville de hurtigere lære sproget. Men tit slår vi over i engelsk. Især hvis vi står med en opgave, der skal løses i en fart.

Lønnen er bedre end hjemme

Andrii Vaskovskyi fra Ukraine satser på en fremtid i Danmark.

- Jeg arbejder som driftleder på en svinefarm, hvor jeg passer svin og praktikanter, siger han med et lunt grin.

- Jeg har lejet et hus, hvor jeg bor sammen med min kone. Vi vil meget gerne blive i Danmark, og derfor er det vigtigt at kunne tale dansk.

Direktør i Kolding Herreds Landbrugsforening, Niels Peter Madsen, ved ikke præcist hvor mange udenlandske landbrugsmedhjælpere, der har arbejde i Kolding og omegn.

- Men der er rigtig mange. Det er svært at få unge danskere ud i landbruget. De økonomiske forhold gør, at mange fra for eksempel Ukraine og Rumænien ser gode perspektiver i at arbejde her i landet. Lønnen er meget bedre end i deres hjemlande.

Gerne flere kurser

Niels Peter Madsen lægger gladeligt lokale til sprogundervisningen.

- Vi vil jo altid gerne understøtte vores medlemmer, og jeg ved, at der er behov for sådan nogle kurser. Så jeg ser gerne, at der
arrangeres flere kurser af denne type her hos os. Det giver jo også kursisterne mulighed for at lære flere at kende og danne netværk

Mælkeproducent Leif Phillip, Lindknud, har to ansatte fra Rumænien med på kurset.

- Jeg kan tydeligt mærke, at de bliver bedre til at forstå og tale dansk. Hvis de gerne vil blive her i landet, eller hvis de vil på faglige kurser, er dét, at de kan forstå sproget, jo en forudsætning.

Svineproducent Niels Sørensen er enig. Sprogkurset giver mening for de ansatte, men også for arbejdsgiverne.

- Det ville jo være rart i det daglige arbejde, hvis medarbejderne også kunne tage telefonen eller forklare en håndværker udefra, hvad der skal gøres.

Artur Horkusha fra Ukraine vil gerne på flere sprogkurser, når dette forløb er afsluttet.

- Jeg vil nemlig gerne blive i Danmark, hvis det kan lade sig gøre.

Lidt mere konkret

Da alle kursisterne arbejder i landbruget, tager sprogundervisningen især udgangspunkt i forskellige faglige emner, som kursisterne møder i deres hverdag.

Underviser Lilian Jeppesen fortæller, at der både er tavleundervisning og gruppearbejde.

- Undervisningen foregår af og til ved hjælp af forskellige spil på computeren. Jeg har også bedt kursisterne om at tage billeder på
deres arbejdsplads. Så snakker vi om, hvad der er på billederne. Det gør det hele lidt mere konkret.

- Det er et supergodt kursus, fastslår Andrii Vaskovskyi.