Årspris

En gang årligt uddeler Netværkslokomotivet en årspris. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den.

Årsprisen tildeles en af Netværkslokomotivets medlemsvirksomheder, en gruppe eller en enkeltperson, som opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:

  • har gjort en særlig indsats for at udvikle dansk-, sprog-, IT- og/eller regnekundskaberne hos medarbejdere med dansk og/eller anden etnisk baggrund end dansk.
  • har været med til at videreformidle virksomhedens erfaringer til andre virksomheder via informationsmøder, andre netværk, organisationer med flere.
  • deltager aktivt i arbejdet med at formidle Netværkslokomotivets ideer og erfaringer videre til andre virksomheder, organisationer med flere.

Tidligere modtagere af Årsprisen tæller blandt andet arbejdspladser som Ammeraal Beltech, Silkeborg Kommune Rengøring, Entreprenør-Netværket, VOLA A/S, Niebuhr Gears, Meldgaard Miljø og Plejen i Fredericia Kommune. Med prisen følger et kunstværk.

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal Årsprisen. Send en skriftlig indstilling til Netværkslokomotivet med din begrundelse for indstillingen.

Det er Netværkslokomotivets øverste myndighed, styregruppen, der beslutter, hvem der skal have Årsprisen. Den uddeles hvert forår i forbindelse med Netværkslokomotivets Årsmøde.