Undervisning i matematik

FVU-matematik er et kursus til de medarbejdere, der har brug for at blive bedre til hverdagsregning og grundlæggende matematik.

"Matematik var noget helt andet nu - for nu havde jeg selv valgt det." Medarbejdere fra Arla Korsvej Mejeri fortæller om deres oplevelser af at deltage i et FVU matematik-kursus.

Medarbejdere, der deltager i FVU-matematik bliver bedre til at arbejde med tal og beregninger i hverdagen.

Kurset har to trin. Trin 1 varer mellem 30 og 60 timer. Trin 2 varer mellem 45 og 60 lektioner.

Kursisterne lærer blandt andet at:

  • lægge sammen, trække fra, gange og dividere
  • forstå og regne med kommatal
  • forstå og regne med procenter
  • fremstille enkle tabeller og diagrammer

Inden kurset starter skal medarbejderne have testet deres regne-niveau. Den proces hjælper vi med at facilitere sammen med kursusstedet.

Efter aftale kan undervisningen foregå på jeres virksomhed eller den lokale uddannelsesinstitution. Det finder vi ud af sammen.

Forløbet tilrettelægges så vidt muligt efter jeres behov og kan både foregå om dagen og om aftenen.