Udenlandske medarbejdere: God idé med dansk på jobbet

- I starten er det svært, fordi man tænker: Wow, er det det her sprog, jeg skal lære? Det lyder mærkeligt. Men når du først går i gang med det, så giver det mening.

Ordene er 31-årige Ioan Stavaraches. Han kommer fra Rumænien, men har boet i Danmark de seneste 11 år. For 7-8 år siden begyndte han at arbejde på lageret ved Reitan Distribution i Horsens. Han er der endnu. I dag er han dog rykket ind på kontoret, og ved siden f sit arbejde læser han Value Chain Management på VIA i Horsens.

Ioan Stavarache taler godt dansk. Ligesom de fleste andre udenlandske medarbejdere på Reitan har han fået danskundervisning i arbejdstiden. Det synes han, er en god måde at lære det på.

- Det er en god idé at lære dansk på arbejdet, fordi i fritiden taler man måske ikke dansk. Der taler man sit hjemmesprog med børnene og familien, så derfor er det en god idé.

Mere dansk, flere opgaver

Også karrieremæssigt har både Ioan Stavarache og hans kollega Kristina Georgieva opdaget, hvor stor værdi, det har at kunne tale lokalsproget. Kristina Georgieva er 28 år og kommer fra Bulgarien. Hun har været i Danmark i ni år, og modsat Ioan Stavarache er hun allerede uddannet i Value Chain Management. Hun startede som sommerafløser i Reitans køl- og frostafdeling for fire et halvt år siden, men rykkede senere op i varemodtagelsen og som kontorassistent. Siden marts måned har hun været i indkøbsafdelingen som assistent.

- Jeg kunne godt mærke, at jo bedre, jeg blev til dansk, jo flere opgaver og jo flere kontakter fik jeg, fortæller hun og husker også, hvordan det var, inden hun lærte sproget.

- Jeg var glad for mit job. Det er ikke det. Men det er lidt svært at være en del af holdet. Det var ikke fordi, de andre ikke talte med mig. Det gjorde de. Men nogle gange sagde de noget sjovt, og jeg ville blande mig i det, men det kunne jeg ikke, fordi jeg var usikker. Jeg tror, der gik halvanden måned, så tænkte jeg, at nu skulle jeg prøve (at sige noget på dansk, red.). Så grinede de bare – de har også lært nyt dansk af mig, griner hun og henviser til, at hun indimellem har blandet både engelske og danske ord i en flot pærevælling til stor fornøjelse for kollegerne.

”Hvad siger hun nu?”

Ved siden af Kristina Georgieva og Ioan Stavarache sidder også 31-årige Jelena Rackevic fra Litauen og 28-årge Monika Pilas fra Polen. De har boet i Danmark i henholdsvis tre og fire et halvt år. Selvom særligt Jelena Rackevic stadig har svært ved sproget, får hun stor hjælp fra sine kolleger på kontoret, hvor hun arbejder som logistikassistent.

- På min arbejdsplads er de meget hjælpsomme. Når jeg siger et ord på dansk, så kommer der flere og lytter, og siger ”hør lige igen, hvad siger hun nu,” og så prøver de at hjælpe mig. Jeg synes, det går langsomt med at lære det, og man vil bare gerne være ligesom de andre danskere og ligne dem, fortæller hun.

Det med at bliver anerkendt blandt danskerne er også vigtigt for Kristina Georgieva.

- Det er dejligt at høre, når danskerne siger: ”jamen, du er en af os nu. Det er ikke kun, fordi du arbejder her, men det er også fordi, du kan vores sprog.”

Vær omstillingsparat

Ifølge de fire udenlandske medarbejdere på Reitan Distribution gør en god arbejdsplads det dog ikke alene, når man gerne vil lære det lokale sprog. Der skal tilsættes flere andre ingredienser, før det bliver en succes.

- Man skal være motiveret, og man skal ikke være bange for at tale dansk, siger Monika Pilas og Jelena Rackevic.

Kristina Georgieva opfordrer til, at man kommer i gang så hurtigt som muligt og husker at bruge sproget uden for sin arbejdsplads også. Det er Ioan Stavarache enig i.

- Man skal få nogle nye danske venner og lave nogle aktiviteter med dem. Det er også en god idé at se dansk tv, for eksempel stand-up med undertekster, siger han, inden Kristina Georgieva slutter snakken af med det sidste gode råd.

- Man skal bare være omstillingsparat, når man flytter til et andet land. Og man kan ikke forvente, at samfundet eller firmaet tilpasser sig til os. Det skal være omvendt.