Dansk for tosprogede

FVU-start er målrettet tosprogede medarbejdere, som har brug for at blive bedre til at tale og forstå dansk.

FVU-start er et tilbud til tosprogede medarbejdere med dansk som andensprog. For at deltage i undervisningen skal deltageren kunne forstå talt og skrevet dansk, samt tale og skrive dansk på et grundlæggende niveau (svarende til danskuddannelse 1, modul 6).

Undervisningen vil styrke medarbejdernes færdigheder i dansk, enten før eller samtidig med at de deltager i FVU-matematik, FVU-læsning eller AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelse).

Kurset varer mellem 30 og 60 timer.

Kursisterne

  • bliver bedre til at tale med kollegerne i hverdagen
  • bliver bedre til at forstå dansk
  • får større ordforråd
  • bliver klar til mere uddannelse

Det er kursusstedet, der sammen med jer som arbejdsplads vurderer, om medarbejderne vil have gavn af at deltage på kurset.

Forløbet tilrettelægges så vidt muligt efter jeres behov og kan både foregå om dagen og om aftenen.