Frivillig tvang er vejen frem
Der var ingen slinger i valsen, da medarbejderne hos Berits Hjemmepleje i Horsens fik besked om, at de skulle have testet deres færdigheder i læsning, skrivning og regning. ”Hvis ledelsen ikke viser, at de vil det her, så tror medarbejderne ikke på det, og så bliver det ikke til noget,” siger souschef Heidi K. Hansen.
”Det her er noget, I alle skal igennem. Der er ingen vej udenom, og inden I går hjem, skal I komme herop forbi, så har jeg en seddel,
hvor der står, hvornår I skal møde op til jeres test.”
Der er ingen slinger i valsen hos souschef ved Berits Hjemmepleje, Heidi K. Hansen. Hun har netop fortalt medarbejderne i Horsensafdelingen, at de skal have testet deres læse-, skrive-, regne- og IT-færdigheder. Hvis det viser sig, at de er ordblinde, eller har behov for at blive bedre til at læse, skrive, regne eller bruge IT, så skal de på kursus. Basta. Et skal-tilbud, kalder hun det. Men et godt et af slagsen.
Et ”skal-tilbud”
Siden medarbejderne fik nyheden om, at de skulle igennem et afklaringsforløb, er fem konstateret ordblinde, og der er lavet planer for, hvornår de skal have ordblindeundervisning. Og engagementet omkring forløbet har været rigtig godt, fortæller direktør Berit Thomsen og souschef Heidi K. Hansen. Kun en enkelt medarbejder har sagt nej til at blive testet, og det er der en god grund til.
- Hun vidste allerede, at hun var ordblind, så vi blev enige med uddannelsesinstitutionen om, at der ikke var nogen grund til, hun
skulle igennem en test, fortæller direktør Berit Thomsen.
Skal – skal ikke
Hverken hun eller souschef Heidi K. Hansen har været nervøse for, hvordan medarbejderne ville tage imod beskeden om den tvungne test af deres færdigheder. For dem handler det om, hvordan den slags bliver præsenteret.
- Hvis vi klart og tydeligt siger, at det her, det skal de, så ved de godt, det er vigtigt, fortæller Berit Thomsen og Heidi K. Hansen supplerer.
- Vi har det sådan, at når vi siger, det er et skal-tilbud, så signalerer vi også, at det er noget, vi som ledelse prioriterer og synes er vigtigt. Og medarbejderne tænker, at hvis ledelsen vurderer det som vigtigt, så er det nok vigtigt. Derfor har det ikke været et tilbud til medarbejderne, men noget, alle skal igennem.
Blod på tanden
Det har fungeret godt. Både skaltilbuddet og de efterfølgende reaktioner på resultaterne. Ikke nok med, at alle medarbejdere har fået testet deres færdigheder; ifølge Berit Thomsen har det også løftet fællesskabet og selvtilliden.
- Vi kan mærke, at der er sket noget. Medarbejderne har fået mere blod på tanden i forhold til uddannelse og har for eksempel ønsket at blive praktikvejledere og forflytningsvejledere. Andre vil gerne på AMR-kurser. Lige nu griber de bare opgaverne og det ansvar, der følger med. Det løfter dem og os som arbejdsplads helt vildt meget, fortæller Berit Thomsen.
Sammen med souschef Heidi K. Hansen vil hun uden at blinke anbefale andre arbejdspladser at få en status på medarbejdernes
færdigheder og en efterfølgende plan for opkvalificering.
- Vi kan kun anbefale det til andre. Og det er ikke sådan, at man skal være bange for, at det er noget, der tager lang tid. Det gør det ikke. Til gengæld kan man roligt regne med at få noget igen – både i medarbejdertruppen, men også hos ledelsen, slutter Berit Thomsen.