Informationsmøder

Medarbejderne skal have et klart billede af gevinsterne ved opkvalificering - både for dem selv og arbejdspladsen. Informationsmødet er centralt i den proces.

En af vores konsulenters helt store forcer er at møde medarbejderne i øjenhøjde. Det kan for eksempel ske omkring vores pølsevogn, som vi - kvit og frit - tager med ud til vores informationsmøder. Så kan vi i et trygt og frit miljø fortælle om den proces, I skal i gang med på arbejdspladsen.

Informationsmødet varer som regel en times tid.

Her får medarbejderne information om, hvorfor de tilbydes kurser i dansk, matematik, it og/eller engelsk. Det handler om at gøre gode medarbejdere bedre, ikke om "sortering" af medarbejderne. 

Til informationsmødet er nøglepersonerne vigtige. Vi deltager sammen med en af vores uddannelsespiloter, som fortæller om egne erfaringer med at have været på kursus.

Den uddannelsesinstitution, der skal have medarbejderne på kursus, deltager naturligvis også og kan svare på konkrete spørgsmål.