Få (endnu) dygtigere medarbejdere tilbage efter Covid-19

Få støvet dine medarbejderes kompetencer af med fjernundervisning. Der findes masser af (gratis) muligheder.

Opdateret 27. april 2020

Af konsulent Erik Serup Hansen

Oplever I lige nu ordrenedgang på grund af Covid-19? Brug det som en anledning til at opkvalificere dine medarbejderne. De må gerne deltage i kurser, også selvom de er hjemsendt via en hjælpepakke. Du skal bare huske, at du ikke må søge de sædvanlige uddannelsestilskud til lønnen samtidig.

Lige nu tilbyder rigtig mange uddannelsesinstitutioner fjernundervisning. Fordelen er, at dine medarbejdere kan sidde derhjemme og deltage i et kursus, de måske ikke har mulighed for under mere normale omstændigheder.

Fjernundervisning kræver kun, at dine medarbejdere har en computer med internetforbindelse. Og motivation til at gå i gang, naturligvis. Her kan vi hjælpe med gode råd til motivation, så Netflix og kattevideoer på Youtube ikke vinder over fjernundervisningen.

Ring til vores hotline og få gode råd allerede i dag.

Hvilke muligheder er der?

Der findes masser af kurser - både offentlige og private - der udbydes på nettet.

Nogle er traditionel e-learning, hvor medarbejdere n selv gennemgår materialet. Det kan for eksempel være et videokursus med tilhørende materiale, der skal læses. Andre er kombineret med fjernundervisning, hvor der sidder en underviser i den anden ende på bestemte tidspunkter, som guider og vejleder.

Jeg har samlet en række links til online-undervisning herunder. Hvis du har brug for et større overblik, så besøg finduddannelse.dk eller amukurs.dk. Her er der endnu flere kurser og mere inspiration til online-undervisning.

Har dine medarbejdere svært ved at læse, skrive eller regne?

Så er der også godt nyt. På VUC Erhvervs side 'Har du tid, har du mulighed' og på AOF Online kan du finde spørgsmål og svar om fjernundervisning og se, hvilke muligheder, du har for at sende dine medarbejdere på kursus i dansk, matematik, IT og engelsk. Begge tilbyder også fjernundervisning til ordblinde. Læs mere om VUC Erhvervs tilbud til ordblinde her. Al undervisning er gratis.

restudy.dk kan kompetencerne på folkeskole- og gymnasieniveau styrkes. Restudy har Danmarks største samling af undervisningsvideoer til grundskole og gymnasium. Det er gratis at bruge restudy.dk

Tip

Husk at spørge udbyderen, om der er mulighed for løntabsgodtgørelse som for eksempel SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) eller VEU-godtgørelse.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt både at modtage SVU/VEU og få tilskud fra Covid-19-hjælpepakkerne samtidig.

Andre links til online-kurser

  • AMU-kurser hos Campus Vejle

    Campus Vejle tilbyder en række online AMU-kurser inden for blandt andet IT, projektledelse, LEAN samt HR og ledelse.

    Læs mere om mulighederne her

  • amukurs.dk

    amukurs.dk kan du få et overblik over, hvilke kurser der kan gennemføres med fjernundervisning.

  • amu.nu

    Amu.nu tilbyder fjernundervisning i AMU.

  • Erhvervsakademi Dania

    Erhvervsakademi Dania Erhverv har udviklet en række online uddannelser, som du kan følge hjemmefra.

  • GoLearn

    GoLearn tilbyder kurser i ledelse, online markedsføring og Microsoft Office.

  • HK Online

    HK Online til HK's medlemer. 

    Kurser inden for Microsoft Office, sprog, sociale medier med mere.

  • Internationale online kurser

    Udemy tilbyder et bredt udvalg af online kurser.

    Skillshare tilbyder et bredt udvalg af online kurser.

    Coursera har et bredt udbud af kurser fra internationale uddannelsesinstitutioner.

  • Onlinekurser.dk (fagbevægelsens kursusportal)

    Onlinekurser.dk kursusplatform finansieret af de faglige organisationer.

    Kurser inden for SAP, Microsoft Office, ledelse, IT med mere.

  • Online FVU- og ordblindeundervisning hos Sprogcenter Midt

    Sprogcenter Midt tilbyder fleksibel og gratis online FVU- og ordblindeundervisning til medarbejdere.

    Læs mere om Sprogcenter Midts tilbud her

  • SmartLearning

    SmartLearning er et samarbejde mellem alle otte danske erhvervsakademier.

    De tilbyder en online videreuddannelse på akademi- og diplomniveau.

Har du (andre) gode links?

Så send dem til mig - så kan vi sammen lave et inspirationskatalog.